Fri opsparing, bundet opsparing og børneopsparing
De fleste banker markedsfører mindst fire-fem kontoformer. Det kan virke uoverskueligt. Men skærer du ind til benet, handler det om én ting: hvor længe kan du undvære pengene?
En fri opsparingskonto lader dig hæve når som helst. Renten er til gengæld lav. Typisk mellem 0,5% og 2%. Den type konto egner sig til en nødopsparing, altså det beløb du griber efter, hvis vaskemaskinen bryder sammen en tirsdag aften.
Bundet opsparing kræver at du låser pengene i en aftalt periode. Seks måneder, et år, tre år. Jo længere binding, jo højere rente. Nogle banker giver op til 4% på treårige bindinger. Men hæver du før tid, mister du rentefordelen. Så pengene skal virkelig kunne undværes.
Børneopsparingen er skattefri. Du indsætter op til 6.000 kr. om året til et barn under 21, og afkastet beskattes ikke. For bedsteforældre der vil give en økonomisk start er den svær at slå.
Hvad kan du forvente i rente?
Renterne steg markant i 2023 og 2024 efter en lang periode tæt på nul. Lige nu ligger de fleste frie opsparingskonti mellem 1% og 2,5%. Bundne konti kan give 3-4%.
Hold øje med introduktionstilbud. Visse banker lokker med høje renter de første tre til seks måneder, hvorefter renten falder til normalniveau. Læs altid vilkårene. Og tjek om renten er fast eller variabel. Fast rente giver forudsigelighed. Variabel kan svinge begge veje.
Rentetilskrivning varierer. Nogle banker tilskriver månedligt, andre årligt. Månedlig tilskrivning giver en marginal renters rente-fordel, men forskellen er minimal på de beløb de fleste har stående.
Sådan vælger du den rigtige konto
Start med dit behov. Pengene skal bruges inden for et år? Fri opsparing. Kan de stå i længere tid? Bundet.
Sammenlign banker. Mybanker.dk samler vilkår fra de fleste danske pengeinstitutter. Store banker tilbyder sjældent de bedste renter. Kig på netbankerne og de mindre pengeinstitutter. Lunar, Nordnet og flere nicher sig på opsparing.
Læs det med småt. Minimumsindskud, gebyrer ved hævning, opsigelsesvarsel. Nogle konti kræver 50.000 kr. som minimum. Andre tager gebyr hvis du hæver mere end to gange om måneden.
Indskydergarantien
Garantiformuen dækker op til 100.000 euro per person per pengeinstitut. Det svarer til ca. 745.000 kr. Har du mere end det stående ét sted, bør du fordele på flere banker. Det er gratis ekstra sikkerhed.
Skat på renteindtægter
Renteindtægter beskattes som kapitalindkomst. Skatteprocenten afhænger af din samlede kapitalindkomst og ligger mellem ca. 37% og 42%. En rente på 3% giver dig altså reelt 1,7-1,9% efter skat.
Børneopsparingen er undtagelsen. Skattefrit afkast op til den årlige grænse. Det gør den til en af de mest fordelagtige opsparingsformer overhovedet.
Alternativer der slår inflationen
En opsparingskonto er tryg. Men renten slår sjældent inflationen. Har du en horisont på mere end fem år, findes der andre muligheder:
Obligationer giver lidt højere afkast og er stadig relativt sikre. Investeringsforeninger spreder risikoen over mange selskaber. Aktier har det højeste potentielle afkast, men også den største risiko. Og realkreditobligationer er populære i Danmark med stabile, forudsigelige afkast.
En god tommelfingerregel er at have tre til seks måneders faste udgifter stående som nødopsparing. Resten kan investeres med længere horisont.
Kom i gang
Opret en separat konto du ikke rører i hverdagen. Sæt en fast overførsel op den dag lønnen rammer kontoen. Selv 500 kr. om måneden gør en forskel over tid. Automatisér det, så du ikke behøver tænke over det.
Gennemgå dine konti mindst én gang om året. Renter ændrer sig, og det kan betale sig at flytte pengene. De fleste banker gør det nemt digitalt.
Og husk: opsparing handler ikke om at spare alt på én gang. Det handler om at gøre det til en vane.