Mange danskere vælger det forkerte lån. Ikke fordi de er dumme, men fordi udbuddet er uoverskueligt og bankrådgiveren sjældent præsenterer alle muligheder. Her er syv ting du bør vide, før du skriver under.
1. Kend de fire grundlæggende låntyper
Realkreditlånet er til boligkøb. Lav rente, fordi boligen fungerer som sikkerhed. Du kan låne op til 80% af boligens værdi og vælge mellem fast rente, variabel rente og afdragsfrihed.
Banklånet er dyrere end realkredit men billigere end forbrugslån. Det bruges typisk som supplement ved boligkøb: de sidste 15% over udbetalingen.
Forbrugslån dækker alt fra kviklån til online-lån. Renterne spænder fra 5% til over 20%. Brug dem i nødstilfælde. Helst aldrig.
Kassekreditten er en trækningsrettighed på din konto. Du betaler kun rente af det trukne beløb. God som buffer. Dyr som finansiering.
2. Sammenlign ÅOP, ikke bare renten
Renten er kun en del af billedet. ÅOP inkluderer alle gebyrer, stiftelsesomkostninger og bidragssatser. To lån med identisk rente kan have vidt forskellig ÅOP.
Finanstilsynet kræver at alle långivere oplyser ÅOP. Brug det tal til sammenligning. Det er det tætteste du kommer på den reelle pris for dit lån.
3. Regn på tilbagebetalingsevnen
Inden du låner, udregn den månedlige ydelse. Dine samlede bolig- og gældsudgifter bør ikke overstige 35-40% af bruttoindkomsten.
Lav et budget med den nye ydelse inkluderet. Kan du stadig betale øvrige regninger og lægge lidt til side? Svarer du nej, bør du låne mindre. Så simpelt er det.
4. Fast eller variabel rente?
Fast rente giver forudsigelighed i 30 år. Men du betaler en præmie for sikkerheden. Variabel rente (F1, F3, F5) er billigere på kort sigt, men kan stige.
F5-lån giver en mellemvej. Renten fastlægges for fem år ad gangen. Rimelig forudsigelighed til lavere pris end fast rente.
Vælg fast hvis du sover dårligt over økonomiske usikkerheder. Vælg variabel hvis du har en buffer til at håndtere rentestigninger. For de fleste er F5 et fornuftigt kompromis.
5. Afdragsfrihed er ikke gratis
Op til ti års afdragsfrihed lyder fristende. Den månedlige ydelse falder markant. Men du betaler stadig rente, og gælden forbliver den samme.
Det kan give mening i korte perioder. Barsel, midlertidigt indkomsttab, den slags. Som permanent løsning er det dyrt. Du opbygger ingen friværdi, og det samlede rentebeløb stiger.
6. Konsolidér dyre lån
Har du flere lån med høj rente? Kreditkort, forbrugslån, kassekredit? Det kan betale sig at samle dem i ét lån med lavere rente. Men regn på det først.
Samlingen giver kun mening hvis den samlede rente falder, du ikke forlænger løbetiden unødigt, og du ikke tager nye dyre lån bagefter. Den sidste del er den svære. Det er fristende at “rydde op” og så føle sig rig igen. Pas på den fælde.
7. Tjek vilkårene for førtidig indfrielse
Nogle lån har gebyrer ved førtidsindfrielse. Særligt fastforrentede lån, hvor banken kan kræve et differencerente-beløb.
Tjek altid: kan du lave ekstraordinære afdrag? Er der gebyr for førtidsindfrielse? Kan du omlægge lånet, og hvad koster det?
Jo mere fleksibilitet du har, jo bedre. Men fleksibilitet koster typisk lidt i renten.
Kort sagt
Det rigtige lån afhænger af din situation. Brug tid på research, sammenlign ÅOP, og forhast dig ikke. Et lån følger dig i mange år. Ring til din bank og bed om en beregning. Det er gratis at spørge.